Pauseriet kreacafé

Udforsk vores udbud
Experience image
Tufting workshop(15+)
Tirsdag d.8. juli kl. 17-21.30 Søndag d. 31. august kl. 10-14.30 Nu skal vi lære at tufte. En fin gammel teknik, som har ændret sig gennem tiden, og nu igen er meget populær. Vi skal bruge en danellanål, og resultatet bliver et fint tæppe, som kan I kan hænge på vægge, sy på et indkøbsnet, på en pude eller lign. Det er sjovt og en spændende teknik. I får hjælp hele vejen. I skal finde på et motiv, I kan med fordel gøre jer tanker om det hjemmefra, tag gerne en skitse med. Størrelsen er max 25x25cm. Man kan godt lave flere små motiver, men det er lettest at lave et stort, når det er første gang, man skal prøve at tufte. Vi tegner motivet over på hessian, og så begynder tuftingen. Motivet bliver afsluttet med en behandling med flydende latex til slut. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser på denne workshop. Der er kun plads til 8 personer.
Fra 550 kr.
Experience image
Forløb "Bliv klogere på din overgangsalder"
Forløb af 3 aftner med foredrag fra kyndige kvinder. Vi skal høre om overgangsalderen i selskab med en diætist og en fysioterapeut. I skrivende stund har vi endnu ikke foredrag nr.3 på plads. D. 28. august Diætist, Line Bak D. 8. sep eller deromkring (mere info følger) D. 23. sep Fysioterapeut, Louise Bergmann Jensen Alle tre gange fra kl. 19-21 Foredrag delt i to med pause i midten, efterfulgt af spørge/snakke runde. Line Bak, diætist: Mad i overgangsalderen – En vej til bedre velvære Line arbejder til hverdag som kostvejleder. Lines aften handler om: Overgangsalderen kan byde på alt fra hedeture til humørsvingninger – men vidste du, at det du spiser, faktisk kan gøre en forskel? I dette foredrag får du viden om, hvordan kosten kan hjælpe dig med at håndtere symptomer og forebygge problemer i overgangsalderen. Du bliver klædt på til at træffe gode beslutninger, som støtter og hjælper din krop gennem overgangsalderen. Foredraget giver mulighed for ny viden og mulighed for udveksling af erfaringer. Louise Bergmann Jensen, fysioterapeut: Privatpraktiserende klinik ejer i Næstved. Louise har været praktiserende fysioterapeut i 22 år og har igennem de sidste 18 år været interesseret i Gyn/Obs området altså læren om kvinder og mænds underliv. Både inkontinens, fertilitet og menopause. Louises aften handler om: Overgangsalderen kan være en udfordring for kroppen og fysikken. Du kan måske ikke det du gerne vil rent træningsmæssigt, du får måske udfordringer med vandladning, afføring, bækkenbund og sexlivet. Der findes flere løsninger på disse problemstillinger, så fortvivl ikke, det kræver måske ganske få ændringer eller tilføjelser. Dette foredrag handler om udfordringer og løsninger indenfor kroppens forandringer i overgangsalderen....ikke alle forandringer er negative.
Fra 180 kr.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Om Pauseriet kreacafé
Velkommen til Pauseriet kreacafé og værksted Et univers af kurser, foredrag, krea aktiviteter, hold og projekter, forløb, bankospil og meget mere. I kan også holde en kreativ, eventyrlig børnefødselsdag, et firma event eller familiedag. Pauseriet er et frirum for hjerte, hjerne og hænder.